Ønsker vi et rent efterspørgselsdrevet erhvervsfremmesystem?

I flere år har alt for mange erhvervsfremmeprojekter været udbudsdrevne, dvs. baseret på ‘gode ideer’, som der så efterfølgende skulle findes velvillige deltagere til – groft sagt. Men i forsøget på at kontrastyre væk fra denne tilgang, ser vi er der en risiko for at havne i den modsatte grøft. Vi stiller derfor spørgsmålet, om det er en nødvendig forudsætning for værdiskabende erhvervsfremmeindsatser, at der på forhånd altid er konstateret en tydelig efterspørgsel?

En af de hyppigste overskrifter på anbefalinger i vores evalueringer af erhvervsfremmeprojekter for 3-4 år siden var en variation af “Afdæk virksomhedernes efterspørgsel efter denne indsats, og tilrettelæg servicen herefter”. Der var en uheldig tendens til, at mange ‘spændende’ projekter blev udtænkt hos diverse erhvervsfremmeoperatører uden reelt at være forankret i erkendte behov i erhvervslivet. Det resulterede i, at ganske mange projekter kæmpede med at skabe interesse blandt potentielle projektdeltagere. Udfordringen eksisterer stadig, og anbefalingen er stadig at finde i flere af vores evalueringsrapporter. Men i de senere år er anbefalingen blevet et mantra i diskussionen af erhvervsfremmesystemet. Med andre ord: Vi har sejret ad helvede til… godt.

 

Er efterspørgsel en forudsætning for god erhvervsfremme?

Mantraet blev slået fast med syvtommersøm i Mckinsey og Co’s snart 1½ år gamle eftersyn af erhvervsfremmesystemet, hvor et af nøglespørgsmålene er: “Er systemet hovedsageligt efterspørgselsdrevet, og tilgodeser det virksomheders behov – eller er det i højere grad udbudsdrevet?” Det er en meget vigtig diskussion, og vi glæder os over, at den er kommet høj på dagsordenen. Men det rejser også spørgsmålet: Er det udelukkende virksomhedernes erkendte behov, der skal adresseres gennem erhvervsfremmeinitiativer – eller bør en erhvervsfremmeindsats også have som mål at fremdrive en efterspørgsel i målgruppen? Man kan endda argumentere for, at erhvervsfremmesystemets primære opgave bør være at igangsætte indsatser, som ikke er tydeligt efterspurgte og som ikke bare kan tilbydes af forskellige aktører uden offentlig støtte.

 

At skabe en efterspørgsel kan have værdi i sig selv

En DI-undersøgelse fra i år viste, at en tredjedel af danske SMV’er vurderer, at digitalisering ikke vil have betydning for deres muligheder for vækst. Skal man på den baggrund nøjes med at ‘prædike for de allerede omvendte’ – eller skal man have en ambition om at drive en digital udvikling, der kan indfri vækstpotentialet hos endnu flere virksomheder? Vi har set stribevis af eksempler på erhvervsfremmeindsatser, der ved at give SMV’er indsigt i nye muligheder er med til at drive en efterspørgsel efter services, der kan styrke SMV’ernes konkurrenceevne. Blandt eksemplerne er flere projekter i Region Syddanmark, der screener SMV’ernes potentiale for ressourceeffektivitet og præsenterer dem for business cases på indkøb af alt fra robotløsninger til energibesparende løsninger. Med relativt fornuftige tilbagebetalingstider er disse tiltag med til at nedbringe virksomhedernes omkostninger og dermed styrke deres konkurrenceevne. Eller projekter i Region Sjælland, der præsenterer fremstillingsvirksomheder for cirkulære forretningsmodeller, som giver dem en indtægt på deres restprodukter i stedet for en udgift til bortskaffelse. Kort sagt kan erhvervsfremmetiltag åbne mange nye muligheder for virksomhederne, som de ikke på forhånd efterspurgte. Det allerbedste eksempel er måske klyngesamarbejder, som kræver langsigtede investeringer, men som meget sjældent opbygges på baggrund af en udbredt eksisterende efterspørgsel hos virksomhederne.

 

Flere indsatser hjælper også udsatte borgere, der ikke efterspørger denne hjælp

Også i mange af de projekter, der støttes gennem EU’s Socialfond og har mennesker frem for virksomheder som målgruppe, er spørgsmålet om efterspørgsel relevant. I mange af disse projekter er målgruppen udsatte borgere, som indsatserne skal forsøge at bringe i job eller uddannelse. Disse deltagere oplever dog forskellige barrierer for, at de kan se sig selv som en del af arbejdsmarkedet eller en uddannelse. Med andre ord tager disse projekter ganske ofte ikke udgangspunkt i en umiddelbar efterspørgsel hos målgruppen. De bedste projekter formår via helhedsorienterede indsatser at nedbryde borgerens barrierer, og øge deres evner og motivation for at indgå på arbejdsmarkedet eller en uddannelse. Det er derfor et helt centralt element i disse projekter at motivere og skabe en efterspørgsel eller synliggøre et behov i målgruppen, der matcher det samfundsmæssige behov for at bringe denne målgruppe i job eller uddannelse.

 

Så… hvad gør vi?

Det er vigtigt, at man i projektformuleringsfasen gør sig overvejelser om målgruppens efterspørgsel. Er der tale om en indsats, der i overvejende grad er tilrettelagt på baggrund af en erkendt efterspørgsel i målgruppen? Er der behov for yderligere at efterprøve denne efterspørgsel (f.eks. gennem pretotyping)? Eller er der omvendt brug for at skabe en efterspørgsel efter en service – og i så fald, hvordan skaber man indsigt i projektets værdiskabelse i målgruppen? Vi har set flere interessante eksempler på, hvordan man forsøger at adressere disse spørgsmål i praksis. I nogle projekter har man etableret ekspertpaneler, der både består af virksomhedsrepræsentanter og personer med indsigt i analysebaserede eller forskningsbaserede potentialer for vækst. Andre indsatser har med varierende ihærdighed allieret sig med brancheorganisationer, der ofte har en bedre indsigt i virksomhedernes erkendte og ikke-erkendte udviklingsbehov, som begge bør kunne adresseres gennem erhvervsfremmeinitiativer.


 

Blogindlægget er skrevet af: Martin Aage Welzel og Morten Brunø

MAWL2017_portræt2.JPGMOBR2Martin og Morten udgør projektledelsen for evaluering af den regionale vækstindsats, der med afsæt i evalueringer af flere end 250 erhvervsudviklingsprojekter fra hele landet i perioden 2014-2020 skal indsamle erfaringer om erhvervsudvikling. Følg dem på Twitter: @martinwelzel og @Morten_B_B

Husk at følge vores blog ved at trykke ‘Follow’ i nederste højre hjørne af skærmen!

Alle synspunkter udtrykt i blogindlægget står alene for bloggerens egen regning og altså ikke udtryk for holdninger hos hverken COWI A/S eller hos opdragsgiverne for Evaluering af den regionale vækstindsats.

Reklamer

INTRAprenørskab i danske SMV’er – erhvervsfremmesystemets næste mission

Ved Danske Regioners vækstmøde sidste år udtalte direktøren for en dansk SMV: “Det bedste grundlag for vækst i en virksomhed er, hvis alle ansatte tænker som en iværksætter”.  Denne pointe rummer en masse uudnyttet potentiale, som handler om at styrke såkaldt intraprenørskab i danske virksomheder. Det vender vi tilbage til. Vi gennemgår i dette blogindlæg tre eksisterende tilgange at styrke entreprenørskab i Danmark og foreslår en ny.

De færreste er i tvivl om, at hvis vi skal forbedre både erhvervslivets produktivitet og konkurrencedygtighed, er der et stort behov for øget innovation og entreprenørskab i danske virksomheder. Entreprenørskab nyder heldigvis stor respekt i vores samfund, men der er en uheldig tendens til at begrænse begrebet ‘entreprenørskab’ til iværksættere, der opstarter nye virksomheder. Vi er helt afhængige af disse nye iværksættere til at skabe fortsat vækst og innovation, men vi lader os begrænse i vækstmulighederne, hvis vi lægger alle æggene i deres innovative kurv.

Tre overordnede tilgange til at fremme entreprenørskab vinder frem for tiden, men der er formentlig behov for at supplere med en fjerde:

1) Undervisning i entreprenørskab på uddannelsesinstitutioner. Over de seneste ti år er der sket en markant stigning i antallet af elever på både grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, som har modtaget undervisning i entreprenørskab (læs mere). En del af disse indsatser er støttet under EU’s Socialfond (prioritet 1b), og de bidrager med at styrke entreprenørskab og etableringsraten for iværksættere i Danmark på længere sigt. Men der er også behov for en indsats på et kortere sigte.

2) Undervisning af iværksættere fokuserer netop på at ruste nye iværksættere til at kvalificere deres forretningsidé, skabe en bæredygtig forretningsmodel og undgå banale fejl ifm. budgetter, lovgivning, logistik osv. I mange tilfælde får iværksætterne hjælp til at indtænke skalering, internationalisering og digitalisering i deres forretningsmodel, mens andre gennem undervisningen opnår en erkendelse af, at forretningsideen ikke er holdbar og derved sparer en anseelig mængde tid og penge ved at ‘fail’e fast’. Disse indsatser, der både bidrager skalering og til at styrke overlevelsesraten blandt iværksættere, finansieres også under EU’s Socialfond (prioritet 1a).

3) Etablerede virksomheders tilknytning af iværksættere. Fælles for de to førstnævnte tilgange er, at de ikke direkte bidrager til at styrke innovationen i vores eksisterende virksomheder. Derfor ser man flere forsøg fra etablerede virksomheder på at tilknytte iværksættervirksomheder, så de kan disrupte sig selv frem for at blive det af andre, nye virksomheder. Det kan enten være ved at investere i iværksættere med nye innovative forretningsmodeller eller produkter (corporate venturing); ved at udstationere sig i iværksættermiljøer som f.eks. LeoPharma har gjort i Silicon Valley; eller ved selv at etablere inkubationsmiljøer i virksomheden, som man inviterer iværksættere fysisk ind i jf. blandt andet Tryg Forsikrings ‘The Camp’, Danske Banks ‘The Hub’ eller som Danfoss  med flere tidligere har gjort med diverse ‘co-working spaces’, ‘inkubatorer’ eller ‘innovation labs’. Men dette er sjældent muligt for SMV’er, og hvor meget bidrager dette til at få alle virksomhedens ansatte til at tænke som iværksættere?

4) Undervisning af virksomhedsansatte i entreprenørskab. De fleste virksomheder ville vinde på, hvis deres ansatte havde bedre kompetencer og værktøjer til at forholde sig skabende og kreativt til deres arbejde; at omsætte ideer og tanker til handling; bedre kendte deres mulighedsfelt for innovation; og havde større tro på at kunne være medskabere i deres daglige virke. Dette er i øvrigt nogle af de centrale formål med entreprenørskab på uddannelsesinstitutioner (læs mere). De fleste af de offentligt støttede indsatser for kompetenceudvikling af arbejdsstyrken omhandler uddannelse i procesoptimering, certificeringer, salgskurser m.v. Men vi ser et kæmpepotentiale for i højere grad at sætte fokus på undervisning i entreprenørskab blandt ansatte i virksomheder. Undervisningsredskaberne og succeshistorierne findes allerede. Finansieringen kunne blandt andet findes ved at skabe målrettede programmer under EU’s Socialfonds prioritetsakse 1: ‘Vækstrettet Kompetenceudvikling’. I denne forbindelse vil det dog i praksis ofte være en begrænsning, at de pågældende kompetencer skal være beskrevet som et behov i virksomhedens vækststrategi, for at være støtteberettiget. Derfor skal der i første omgang gøres en indsats for, at virksomhedslederne kan se formålet med at dyrke de ansattes entreprenørielle kompetencer.

I vejledning af iværksættere (pkt. 2) fokuseres der ofte på at tilføre basale forretningskompetencer (budgetlægning, jura, markedsføring, salg) til mennesker med entreprenante forretningsideer. Omvendt, er disse kompetencer og processer er allerede på plads i etablerede SMV’er. De fleste kunne dog drage nytte af at udbrede et iværksætter-mindset blandt de ansatte. Her er en opgave for erhvervsfremmesystemet.


Blogindlægget er skrevet af: Martin Aage Welzel og Morten Brunø

MAWL2017_portræt2.JPGMOBR2Martin og Morten udgør projektledelsen for evaluering af den regionale vækstindsats, der med afsæt i evalueringer af flere end 250 erhvervsudviklingsprojekter fra hele landet i perioden 2014-2020 skal indsamle erfaringer om erhvervsudvikling. Følg dem på Twitter: @martinwelzel og @Morten_B_B

Husk at følge vores blog om Regional Vækst ved at trykke ‘Follow’ i nederste højre hjørne af skærmen!

Alle synspunkter udtrykt i blogindlægget står alene for bloggerens egen regning og altså ikke udtryk for holdninger hos hverken COWI A/S eller hos opdragsgiverne for Evaluering af den regionale vækstindsats.

Erhvervsfremme handler (først og fremmest) om mennesker

Succesfuld erhvervsfremme handler mere om psykologi end om indsigt i vækst-drivere og forretningsforståelse. Vi vover postulatet. I dette blogindlæg slår vi i hvert fald et slag for behovet for at anerkende de menneskelige motiver bag vækst som en af hjørnestenene i succesfuld erhvervsfremme.

TILLID (og Tordenskjolds soldater). At indgå i et udviklingsprojekt kræver tid og ressourcer for de deltagende virksomheder, og udgør som sådan også en økonomisk risiko for dem. Virksomhedslederne skal kunne turde stole på, at deres investering også resulterer i et reelt nettoudbytte. Derfor handler deltagelse i udviklingsprojekter i høj grad om der er tillid mellem virksomhedsrepræsentanten og repræsentanten fra projektet. Det er i vores evalueringer tydeligt, at en projektoperatør, der på forhånd har opbygget en solid indsigt i den enkelte virksomheds styrker, svagheder og potentialer og derigennem skabt et tillidsforhold med virksomhedens ledelse, har lettere ved at rekruttere virksomheder til projekterne. Derfor ser vi ofte, at de regionale væksthuse har større held til at skabe tilslutning til en vækstindsats end andre operatører (ofte uddannelsesinstitutioner), der ofte skal skabe helt nye kontakter til de potentielle virksomhedsdeltagere. Bagsiden af medaljen kan blive, at Væksthusets deltagere får karakter af Tordenskjolds soldater, men når tillid er en grundpræmis, er dette måske ikke så overraskende.

AMBITIONER (eller ‘BMW-syndromet’). Som led i rekrutteringen screener projektoperatørerne i mange tilfælde aspirerende deltagere for deres ‘kapacitet’ og ‘vilje’ til vækst. Virksomhedernes kapacitet til at vækste er der mange af håndfaste virkemidler til at vurdere og styrke. F.eks. vurdering af skalérbarheden i virksomhedens forretningsmodel, adgang til kapital, kompetenceniveau, bestyrelsens strategiske prioriteter m.v.. Men viljen – forstået som motivation, er langt sværere at forholde sig til. Ofte omtales dette som at virksomheden skal ‘brænde for det’ eller have ‘dét i sig’. Ganske ofte kan vi konstatere, at en betydelig del af en potentiel målgruppe for et projekt er smittet af det såkaldte ‘BMW-syndrom’, der er et klassisk udbredt fænomen blandt virksomhedsledere, der har opnået deres umiddelbare mål om succes, har fået mættet den største appetit, og derfor ikke er interesseret i nye risikable udviklingsprojekter. Det vil sige: BMW’en holder allerede i garagen – og der skulle den helst blive ved med at holde. Derfor er det vores erfaring, at virksomhedsledere som en del af vurderingen af deres ‘vilje til vækst’ skal være i stand til at stille nye konkrete mål, de ønsker – eller helst brænder for – at nå. Og i denne forbindelse er det vigtigt, at målene ikke bliver opstillet for virksomhedslederne, men at de selv stiller dem.

MISUNDELSE (so ein Ding muss ich auch haben). “Hvis naboen har fået et udbytte, kan jeg måske også få det” synes at være et udbredt rationale hos SMV’er. Men selvom one-size sjældent ‘fits all’, er der noget om snakken. Derfor ser vi ofte, at konkrete succeshistorier er et godt redskab til at præsentere virksomhedsledere for, hvordan erhvervsfremmeindsatser kan skabe værdi for deres virksomhed. God formidling af succeshistorier – og allerhelst fra nabovirksomhedens egen mund – virker langt mere effektivt end teoretiske forklaringer om, hvorfor projektet kan styrke virksomhedernes vækst. Derfor opfordrer vi projektoperatører til at styrke dialogen med erhvervslivet gennem løbende formidling af gode cases fra indsatserne.

Man bør ikke slippe de instrumentelle overvejelser, når nye indsatser tilrettelægges og målgruppen skal vurderes, men åbne øjnene mere for, at erhvervsfremme i høj grad handler om mennesker.


Blogindlægget er skrevet af: Morten Brunø

MOBR_jpg

Morten er evalueringsspecialist i COWI. Han indgår i projektledelsen for evalueringen af den regionale vækstindsats.

Følg Morten på Twitter: @Morten_B_B

 

 

Husk at følge vores blog om Regional Vækst ved at trykke ‘Follow’/’Følg’ i nederste højre hjørne af skærmen!

Alle synspunkter udtrykt i blogindlægget står alene for bloggerens egen regning og altså ikke udtryk for holdninger hos hverken COWI A/S eller hos opdragsgiverne for Evaluering af den regionale vækstindsats.

 

De 226 erhvervsfremmeaktører er kun toppen af isbjerget

De 226 erhvervsfremmeaktører, som McKinsey og co. sidste år identificerede i Danmark, er mange — for mange er de fleste vist enige om . Men sagen er, at en stor del af disse aktørers indsatser monitoreres ganske tæt af de regionale vækstfora gennem løbende afrapporteringer, eksterne evalueringer og diaologmøder. Derimod er der langt dårligere overblik over, hvilken værdi der tilføres af de mange private rådgivere, som virksomhederne i målgruppen gennem erhvervsfremmeindsatserne får mulighed for at hyre til at styrke deres udvikling mod vækst. Det er et problem. Men et problem, som godt kan håndteres – hvis man blot er opmærksom på det.

Rådgivningen skaber værdi, men hvilken værdi?

“Hvilket konkret udbytte har virksomheden fået af rådgivningsforløbet?” Dette enkle spørgsmål svares der sjældent præcist på i de store regionale og nationale programmer, der som et af de centrale redskaber til at skabe økonomiske effekter for de medvirkende virksomheder benytter sig af rådgivning fra private konsulenter.

Operatørerne for denne type programmer (ofte regionale væksthuse) er de senere år blevet dygtige til at guide virksomhederne gennem de mange regler og processer, der er en del af de EU-støttede programmer. Alligevel er der plads til forbedring, når det handler om at sætte mål for virksomhedernes konkrete udbytte af forløb med private konsulenter. Det udgør en udfordring på flere niveauer:

For det første forringer uklare succeskriterier for den private rådgivning virksomhedens muligheder for at forventningsafstemme om udbytte af forløbet, før det iværksættes. Ofte har vi i projekterne set, at de opsatte succeskriterier alene vedrører aktivitetsmål (så som ‘workshops’ eller sparringsmøder), men ikke det konkrete udbytte som f.eks. en ‘roadmap for en markedspenetration’, eller ‘fornødent vidensniveau om relevante software-programmer til at kunne træffe beslutning om valg af indkøb’.

For det andet er det paradoksalt, at de ansvarlige projektoperatører på den ene side mødes af meget skarpe krav fra bevillingsgiverne (de regionale vækstfora) gennem kvantitative målsætninger, men på den anden side ikke møder de private rådgivere med samme type klare krav. Fraværet af disse klare outputmål forringer også mulighederne for systematisk at opsamle viden om udbyttet på tværs af virksomhedsforløbene.

 

Og hvad stiller vi så op?

Erhvervsfremmesystemet skal i arbejdstøjet for at adressere denne udfordring, men med nogle få overvejelser er man allerede langt. Når en virksomhed skal indkøbe en konsulentydelse, bør man spørge: 1) Hvilken værdiskabelse skal rådgivningen skabe i virksomheden? Hvad er det konkrete succeskriterium for rådgivningen? 2) Hvordan kan man afgøre/måle, om succeskriteriet er opfyldt? 3) Hvad er tidshorisonten/deadline? Der er mere inspiration og redskaber til rådighed.

I første omgang kan man jo lade sig inspirere af Erhvervsstyrelsen og Regionernes tilgang til at opstille målbare succeskriter for indsatserne. Og er man mere nysgerrig og ambitiøs, rummer evalueringsværktøjskassen en række konkrete værktøjer så som SMART’e mål, RACER-kriterier og andre gode modeller for at opstille gode resultatkrav. Man kan også alliere sig med fagfolk inden for evalueringsfeltet. Spørg endelig.


Blogindlægget er skrevet af: Martin Aage Welzel

MAWL, foto

Martin er projektleder for evaluering af den regionale vækstindsats, der med afsæt i evalueringer af flere end 250 erhvervsudviklingsprojekter fra hele landet i perioden 2014-2020 skal indsamle erfaringer om erhvervsudvikling. Martin har de sidste fem år medvirket i evaluering af mere end 170 danske erhvervsudviklingsprojekter og -programmer.

Email: mawl@cowi.dk

Følg Martin på Twitter: @martinwelzel

Husk at følge vores blog om Regional Vækst ved at trykke ‘Follow’ i nederste højre hjørne af skærmen!

Alle synspunkter udtrykt i blogindlægget står alene for bloggerens egen regning og altså ikke udtryk for holdninger hos hverken COWI A/S eller hos opdragsgiverne for Evaluering af den regionale vækstindsats.

Den røde tråd til vækst går via ‘personlige kompetencer’

I fremtiden vil ‘personlige kompetencer’ være i højsædet, når virksomhederne skal rekruttere arbejdskraft (læs også dette blogindlæg). Men HVILKE personlige kompetencer bliver efterspurgt? og hvordan kan udviklingen af disse kompetencer understøttes? Vi afsøger nogle af svarene i dette blogindlæg.

Accelerationen i den teknologiske udvikling, globaliseringen og udviklingen af nye organisationsformer skærper nødvendigheden af de rette personlige kompetencer. Personlige kompetencer, bliver i stigende grad en forudsætning for at kunne drive moderne arbejdsprocesser og vil være mange menneskers fortsatte berettigelse over for den fremstormende robotteknologi (læs vores blogindlæg om automatisering). Sat på spidsen kan man sige, at de personlige kompetencer i høj grad bliver forudsætningen for at kunne sætte faglige kompetencer i spil. Men hvad skal overhovedet forstås med ‘personlige kompetencer’?

3 centrale personlige kompetencer

Særligt tre personlige kompetencer vil i fremtiden blive efterspurgt af virksomhederne ifølge FremKom 3-analysen udført af COWI for Region Nordjylland, januar 2016:

Proceskompetencer er evne til at overskue sammenhænge i arbejdsprocesserne på både på micro- og makroniveau. Det sker eksempelvis ved at kunne se betydningen af sine egne arbejdsopgaver i forhold til resten af arbejdsprocesserne i virksomheden. Endvidere at kunne reflektere over sine egne arbejdsprocesser og løbende optimere og udvikle dem med fokus på merværdi for virksomheden i form af eksempelvis profit og udvikling af produkt eller ydelse.

Relationelle kompetencer dækker over evnen til at formidle, skabe kontakt og netværk internt i en virksomhed og eksternt.  Det kan eksempelvis ske ved at kunne sætte sig ind i sine kunders eller medarbejderes situation og evne at handle med afsæt i denne forståelse med henblik på at skabe værdi for organisationen. Det eksempelvis i form af øget og tættere samarbejde om løsning af tværfaglige komplekse opgaver eller mersalg til eksisterende kunder.

Kommunikative kompetencer omfatter at kunne kommunikere målrettet og succesfuldt sprogligt og nonverbalt og derigennem sikre og skabe merværdi for organisationen. Det kan eksempelvis foregå ved have forståelse og evne til at anvende sproget som et redskab for at skabe motivation og forståelse for en arbejdsproces eller til at facilitere samarbejde eller samskabelse mellem eller med faggrupper, kunder eller borgere.

Fokus på personlige kompetencer i uddannelsessystemet og i erhvervslivet

De personlige kompetencer skal understøttes, udvikles og styrkes for på sigt at sikre virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft. Derfor løser det ikke udfordringen alene at arbejde mod opkvalificering af ufaglærte til faglært niveau og få flere unge til at vælge naturfaglige uddannelser et cetera. Men hvordan?

Samspillet mellem personlige og faglige kompetencer styrkes især i konkrete arbejdssituationer. Uddannelsessystemet – på alle niveauer – bør endnu mere end det er tilfældet i dag, styrke fokus på at sikre og understøtte, at læring og viden opstår i en konkret arbejdssituation med andre.  Veksling mellem skoleuddannelse og praktikoplæring, er en god  måde at fremme samspillet mellem faglige og personlige kompetencer , fordi de faglige kompetencer får mulighed for at komme i spil i en konkret arbejdssituation . Samarbejde mellem virksomheder og studerende er ikke kun en god måde at give virksomhederne nye input og de studerende relevante studieprojekter. På sigt er det med til at forme og udvikle de personlige kompetencer, der kan sikre virksomhederne adgang til de medarbejderprofiler, de ønsker.

I et vækstperspektiv er personlige kompetencer dog ikke kun et fokus for virksomhedernes krav til fremtidens arbejdsstyrke. De personlige kompetencer hos medarbejderne er i dag en af de vigtigste ressourcer for en virksomhed. Og endnu vigtigere er måske de personlige kompetencer hos de virksomhedsledere, der skal føre virksomhederne ind i den fjerde industrielle revolution. I den regionale erhvervsfremmeindsats gennemføres i øjeblikket flere projekter så som Vækstrettet Kompetenceudvikling (Væksthus Hovedstadsregionen) og Strategisk Kompetenceudvikling (Væksthus Syddanmark), som begge indeholder forløb med fokus på virksomhedslederes personlige kompetencer. Begge projekter bygger på de gode erfaringer fra det nationale projekt Vækst Via Ledelse, som i 2012-2014 involverede mere end 600 små- og mellemstore virksomheder. Vi glæder os til at følge og evaluere projekterne og vil naturligvis dele erfaringerne fra disse og lignende projekter her på bloggen.


Blogindlægget er skrevet af: Morten Brunø og Christina Helene Meling Brun Paulsen

MOBR_jpg

 

Morten er evalueringsspecialist i COWI. Han indgår i projektledelsen for evalueringen af den regionale vækstindsats.

Følg Morten på Twitter: @Morten_B_B

 

CHMP

 

Christina er spcialist i krydsfeltet mellem sundhed, arbejdsmarked og uddannelse og arbejder med fremtidens kompetencer. Christina er en af hovedforfatterne på FremKom3.

 

Husk at følge vores blog om Regional Vækst ved at trykke ‘Follow’/’Følg’ i nederste højre hjørne af skærmen!

Alle synspunkter udtrykt i blogindlægget står alene for bloggerens egen regning og altså ikke udtryk for holdninger hos hverken COWI A/S eller hos opdragsgiverne for Evaluering af den regionale vækstindsats.

Vækst via digitalisering: 2 veje for virksomhederne og 3 for regionerne

Der er overordnet to veje, virksomhederne kan tage for at udnytte digitalisering til at skabe vækst: den reaktive og den proaktive – med det største vækstpotentiale i sidstnævnte. I den regionale vækstindsats peger vi på tre virkemidler til at hjælpe virksomhederne med at realisere det digitale vækstpotentiale.

Med afsæt i en nylig gennemført undersøgelse af revisionshuset PwC blev digitalisering udråbt til “verdens bedste investering”. Udmeldingen er den kondenserede konklusion på en undersøgelse gennemført på baggrund af input fra 2.100 virksomheder fra hele verden. Ifølge undersøgelsen forventer virksomhederne tilsammen at investere 1,2 milliarder euro i ny teknologi om året frem til 2020. Mere end halvdelen af virksomhederne forventer, at investeringerne har tjent sig hjem i løbet af to år.

To tilgange til digitalisering som vækstdriver

Digitalisering er i sig selv relevant for danske virksomheder, fordi nye digitale løsninger gør det muligt at optimere arbejdsgange og processer, og dermed kan investeringen i digitalisering reducere virksomhedernes omkostninger. Et reduceret omkostningsniveau styrker virksomhedens konkurrenceevne og dermed forudsætningen for vækst. Denne tilgang rummer et stort potentiale for danske virksomheder, men der er også grænser for, hvor højt effektiviteten på sigt kan presses op.

Den mere lovende vej til vækst er derfor at styrke deres konkurrencefordele ved at gentænke deres forretningsmodeller digitalt (tør man bruge hurra-ordet ‘disruption’?). Det kan f.eks. være ved digitalisering af virksomhedens distribution, brug af Big Data, salg og marketing via mobile apps, kobling af virksomhedens produkt til en digital platform (Internet of Things) og så videre.

Men det digitale eventyr er ikke bare sjov og ballade, men en benhård konkurrence om markedsandele. De teknologiske frontløbere styrker deres forudsætninger for at positionere sig som markedsledere. De virksomheder, der forpasser chancen, risikerer at komme til at friste tilværelsen i bunden af markedet, hvor pris ofte er det centrale konkurrenceparameter. Med det danske lønniveau in mente er dette en bekymrende fremtidsudsigt for de fleste danske virksomheder.

(Mindst) tre måder at hjælpe virksomhederne

Men hvordan kan vi så hjælpe virksomhederne? Den regionale erhvervsfremmeindsats (temaet for denne blog) har tre primære virkemidler til at hjælpe virksomhederne med at udnytte den 4. industris revolutions muligheder: vidensamarbejder, kompetenceudvikling og hjælp til nye forretningsmodeller. Det er vores foreløbige vurdering, at der er et uudnyttet (digitalt) potentiale i særligt de to sidstnævnte.

Vidensamarbejder om digitale vækstpotentialer er ikke noget nyt i regionerne. I Region Nordjylland har man i flere år støttet IKT-klyngen BrainsBusiness, der faciliterer samarbejde mellem vidensinstitutioner og virksomheder. Og i Region Midtjylland har man for alvor taget fat på at udnytte BigData til at løse samfundsmæssige udfordringer i samarbejder mellem vidensinstitutioner og virksomheder bl.a. gennem det EU-støttede projekt ‘Innovativ brug af BigData‘. Digitalisering via vidensamarbejder begrænser sig dog ofte til inddragelse af IKT-virksomheder.

I forhold til at bruge kompetenceudvikling som virkemiddel lancerede Erhvervsstyrelsen i foråret et nationalt initiativ finansieret af EU Socialfond, som skal adressere udfordringen med manglende digitalt mindset hos ledere og medarbejdere i små og mellemstore virksomheder og styrke deres anvendelse af e-handel og digitalisering. Programmet vil give virksomhederne mulighed for at adressere en af de væsentligste udfordringer, der er forbundet med udbredelsen af nye digitale løsninger, nemlig behovet for kvalificeret arbejdskraft.

Den tredje mulighed er med støtte fra EU’s Regionalfond at hjælpe SMV’er med at udvikle nye forretningsplaner. I dag fokuserer disse indsatser typisk på produktudvikling, markedsføring eller internationalisering, imens digitalisering ofte spiller en birolle. Spørgsmålet er, om ikke flere af de EU-midler, som i dag finansierer et stort korps af eksterne rådgiveres arbejde med SMV’ernes forretningsmodeller, kunne bruges mere fokuseret? I bestræbelserne på at skabe flere vækstvirksomheder er det måske en overvejelse værd at øremærke flere midler (som en del af visse projekter) til at hjælpe SMV’er med at disrupte deres forretningsmodeller ud fra et digitalt perspektiv. Gennem vores evalueringer af op mod 250 erhvervsfremmeindsatser i hele landet vil vi i de kommende år, via spørgeskemaer, følge op på, hvor stor udbredelsen af den ‘digitale rådgivning’ bliver, så stay tuned her på bloggen!


Blogindlægget er skrevet af: Morten Brunø

MOBR_jpg

Morten er evalueringsspecialist i COWI. Han indgår i projektledelsen for evalueringen af den regionale vækstindsats.

Følg Morten på Twitter: @Morten_B_B

 

 

Husk at følge vores blog om Regional Vækst ved at trykke ‘Follow’/’Følg’ i nederste højre hjørne af skærmen!

Alle synspunkter udtrykt i blogindlægget står alene for bloggerens egen regning og altså ikke udtryk for holdninger hos hverken COWI A/S eller hos opdragsgiverne for Evaluering af den regionale vækstindsats.

Hvilke kompetencer bliver efterspurgt i Industrialisering 4.0?

Adgangen til de rette kompetencer er en af de væsentligste barrierer for vækst i Danmark. Men efterspørgslen er i opbrud. De mest efterspurgte kompetencer er ikke de samme i dag som for bare 5 år siden. Noget kunne tyde på, at vi forsømmer de sociale og kognitive kompetencer i vores stræben efter at opkvalificere arbejdsstyrken til den 4. industrielle revolution.

I januar i år udgav World Economic Forum en stor analyse af den fremtidige efterspørgsel efter arbejdskraft. Analysen bygger på et survey blandt HR chefer for i alt 13 millioner ansatte over hele verden. Analysen viser at efterspørgslen er afhængig af såvel branchespecifikke såvel som geografiske forhold. En helt centralt driver for efterspørgslen er dog, hvad WEF betegner “den fjerde industrielle revolution”. Den fjerde industrielle revolution er betegnet som en tværgående digitalisering og automatisering på tværs af industrier – og forventes af WEF at resultere i stor ustabilitet i forholdet mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet i årene frem.

Ikke overraskende vil kompetencer inden for matematik og It i stigende grad blive efterspurgt. Men mere interessant er det, at WEF’s analyse også konkluderer, at der helt overordnet vil være større efterspørgsel efter sociale kompetencer (eks. v. evnen til at overbevise, indlevelse samt evne til at lære fra sig) end de smalle tekniske fagligheder knyttet til bl.a. håndtering af maskinel og programmering. Samtidig forventes også en stigende efterspørgsel bredt efter kognitive kompetencer så som kreativitet, logisk sans og problemforståelse samt processuelle kompetencer som evnen til at lytte og udvise kritisk sans.

I forrige uge publicerede Region Nordjylland en tilsvarende analyse af efterspørgslen efter kompetencer de kommende fem år (FREMKOM 3). Analysen bygger ligeledes på en stor undersøgelse blandt 1.600 nordjyske virksomheder . Interessant nok peger den nordjyske analyse på et tilsvarende mønster, som det WEF fremhæver. Generelt kan der ses en større efterspørgsel blandt nordjyske erhvervsdrivende efter “personlige kompetencer” knyttet til det kognitive forstået som kreativitet, innovation og problemløsning. Samtidig er det helt centralt, at fremtidens ansatte har en lang række sociale kompetencer. Kompetencer, der vil gøre dem i stand til at udvikle relationer, have processuel forståelse samt kommunikere og samarbejde. En mere snæver faglighed er stadig vigtig, men mindre væsentlig.

Fremkom 3, graf

Kilde: Fremkom 3 (COWI)

Efterspørgslen ændrer sig stadig hurtigere og formelle kompetencer, så som både kortere og længerevarende uddannelser, forældes hurtigere end nogensinde før. Det gør besiddelsen af sociale og kognitive kompetencer helt kritiske i forhold til at kunne imødegå en global konkurrence – hvor vinderne er dem der hurtigst tilpasser sig en ny virkelighed – hvor funktioner der til i går var helt uundværlige kan varetages at digitale systemer. Det traditionelle danske fokus på tillidsbaserede relationer, klar kommunikation, samarbejde og selvledelse i flade hierarkier giver Danmark et kæmpe forspring i forhold til at blive blandt fremtidens vindernationer i en “disrupted” erhvervsstruktur.

Tilbage står det centrale spørgsmål: Kan man styrke arbejdsstyrkens sociale og kognitive kompetencer inden for det format, som i dag anvendes i klassiske kompetenceudviklingsprojekter og –programmer?


Blogindlægget er skrevet af: Jakob Dybdal Christensen
JDCR

Jakob er Chief Market Manager i COWI. Han har de sidste 13 år arbejdet med politikudvikling, analyser og samarbejder knyttet til vækst og erhvervsudvikling i ind- og udland.

Følg Jakob på Twitter: @jakob_dybdal

 

Husk at følge vores blog om Regional Vækst ved at trykke ‘Follow’/’Følg’ i nederste højre hjørne af skærmen!

Alle synspunkter udtrykt i blogindlægget står alene for bloggerens egen regning og altså ikke udtryk for holdninger hos hverken COWI A/S eller hos opdragsgiverne for Evaluering af den regionale vækstindsats.

Det er ganske vist! Rygterne går om et nyt erhvervsfremmesystem

“Det er en frygtelig historie i hønsehuset” sagde en høne. Og så fortalte hun, så at fjerene rejste sig på de andre høns og hanen lod kammen falde.

Der er alment kendt i erhvervsfremme-miljøet, at Finansministeriet har bedt McKinsey m.fl. om at gennemføre en undersøgelse af det danske erhvervsfremmesystem. Undersøgelsen er varslet i regeringsgrundlaget fra sidste år: Regeringen vil gennemføre et eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen for at forenkle og fokusere midlerne.” Når man i to sammenhængende sætninger kan finde ordene McKinsey og “fokusere midlerne”, så ved vi godt, hvad klokken er slået: Der skal spares! Spørg bare i forsvaret, der for nogle år siden fik ‘hjælp’ af McKinsey til at finde en årlig besparelse på omkring 3 milliarder kroner.

Effektivisering er jo ikke nødvendigvis en dårlig ting. Tværtimod. Effektiviseringsøvelser kan give anledning til gode diskussioner om prioriteringer i indsatserne. Men det skal gøres ordentligt – og det kræver en åben diskussion, hvor præmisserne er kendte af alle. Den har vi endnu til gode. Og uden åbenhed bliver en fjer hurtigt til 10 høns.

3 udfordringer i erhvervsfremmesystemet

Konsulenterne bag eftersynet udfører loyalt deres opgave og kan naturligvis ikke referere fra undersøgelsen, mens den er i gang. Finansministeriet, er også meget tavse om undersøgelsen, men lidt har man dog løftet sløret for. Eftersynet bygger på tre hypoteser om det nuværende erhvervsfremmesystem:

1) Indsatsen er uigennemsigtig for virksomhederne

2) Der anvendes mange ressourcer på administration og koordination

3) Der kan være uhensigtsmæssige overlap

De fleste, der på den ene eller anden måde arbejder med erhvervsfremme, vil have svært ved helt at afvise disse hypoteser. Så langt, så godt. Alligevel er der grund til at være lidt bekymrede over fortolkningen af især sidstnævnte hypotese.

‘Problematiske overlap’ eller ‘værdifuld synergi’?

De seneste år har vi netop set en tendens til flere overlap i erhvervsfremmesystemet. Positive overlap. Klynge- og netværksorganisationerne, væksthusene, uddannelsesinstitutionerne og de lokale erhvervsråd er blevet langt bedre til at samarbejde. En positiv tendens. Frem for at “dele virksomhederne mellem sig” (for at undgå overlap) har vi set eksempler på, at repræsentanter fra et væksthus (med generelle kompetencer inden for forretningsudvikling) besøger en virksomhed i fællesskab med en repræsentant fra en klyngeorganisation (med en mere branchespecifik indsigt), så virksomheden oplever en mere holistisk rådgivning. På samme måde kan øjensynlige overlap mellem den lokale erhvervsservice og regionale initiativer i mange tilfælde reelt være udtryk for værdifulde synergier – fra et virksomhedsperspektiv, vel at mærke.

Ganske rigtigt er det dog ofte forvirrende for virksomhederne at gennemskue, hvor I systemet der kan hentes hjælp (jf. hypotese 1). Det bør dog ikke betyde, at arbejdet med at skabe mere synergi (og overlap) rulles tilbage. Udfordringen ligger fortrinsvis i at sikre en tydeligere kommunikation til virksomhederne, og at fortsætte indsatsen for styrket koordination.

Lad os se frem til resultaterne af Finansministeriets ‘eftersyn’, før rygtemøllen får skabt en alles-kamp-mod-alle, hvor diverse erhvervsfremmeorganisationer hele tiden ser sig over skulderen for at undgå en sparekniv i ryggen. Men lad os også få en åben og god debat om de hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige overlap i erhvervsfremmesystemet. Det vil skabe kvalitet i – og ikke mindst bedre ejerskab for – en fremtidig struktur. Og dét er ganske vist!


Blogindlægget er skrevet af: Martin Aage Welzel

MAWL, foto

Martin er projektleder for evaluering af den regionale vækstindsats, der med afsæt i evalueringer af flere end 250 erhvervsudviklingsprojekter fra hele landet i perioden 2014-2020 skal indsamle erfaringer om erhvervsudvikling. Martin har de sidste fem år medvirket i evaluering af mere end 170 danske erhvervsudviklingsprojekter og -programmer.

Følg Martin på Twitter: @martinwelzel

Husk at følge vores blog om Regional Vækst ved at trykke ‘Follow’ i nederste højre hjørne af skærmen!

Alle synspunkter udtrykt i blogindlægget står alene for bloggerens egen regning og altså ikke udtryk for holdninger hos hverken COWI A/S eller hos opdragsgiverne for Evaluering af den regionale vækstindsats.

Hvordan robotter kan skabe jobs – i stedet for at fjerne dem

I Kraftwerks legendariske nummer, The Robots, synger robotterne “We are programmed just to do / anything you want us to”. Og hvorfor ikke tage dem på ordet og sætte dem i gang med at skabe jobs? Robotter kan fjerne jobs, men de kan også skabe dem. Jobskabelse via robotteknologi sker dog ikke – så at sige – per automatik. Vi har gennem vores evalueringer af EU-finansierede automatiseringsprojekter (bl.a. Automation i Syd og SAFIR) identificeret nogle centrale barrierer, der skal overkommes.

Ifølge en undersøgelse fra tænketanken Cevea er 92.000 manuelle jobs forsvundet, fordi virksomhederne har satset på automatisering og digitalisering, og de kommende fem får forventes yderligere 100.000 jobs at forsvinde. Målt efter international standard placerer de danske produktionsvirksomheder sig dog allerede ganske pænt i forhold til deres udenlandske konkurrenter, når det gælder anvendelsen af automatiseringsløsninger.

Det er en myte, at automatisering og robotteknologi er ensbetydende med ‘jobløs vækst’. Automatisering kan blive en vigtig motor for jobskabelse – også i små og mellemstore virksomheder. Gennem en række evalueringer af erhvervsudviklingsprojekter, der havde til formål at introducere automatisering til mindre produktionsvirksomheder som en vej til vækst, er det blevet tydeligt for os, at tre centrale udfordringer skal overkommes:

1. Behov for kvalificeret arbejdskraft. Mens mere automatisering medfører faldende efterspørgsel efter ufaglærte, betyder det også øget efterspørgsel efter en række andre faggrupper – eksempelvis industriteknikere, elektrikere, værktøjsmagere samt en række ingeniørretninger. For at sikre jobvækst via automatisering, er det afgørende, at uddannelses- og beskæftigelsessystemet geares til at opkvalificere og efteruddanne medarbejdere til netop de faggrupper, der bliver efterspørgsel efter.

2. Fokus på agil og brugervenlig teknologi. De mindre danske produktionsvirksomheder har behov for effektivt at kunne producere små produktionsserier med stor variation, hvilket kræver robotter, der hurtigt kan tilpasses nye arbejdsopgaver. Derudover skal medarbejdere uden en lang teknisk uddannelsesbaggrund kunne betjene robotterne, hvilket gør det nødvendigt at udvikle mere brugervenlige interfaces for fremtidens robotter.

3. Adgang til risikovillig kapital. Det er afgørende, at virksomhederne tør at investere i automatiseringsløsninger og at de kan rejse den nødvendige kapital til investeringerne. Det er derfor afgørende, at virksomhederne har adgang til kvalificeret rådgivning om tilpasning af automatiseringsløsninger til virksomhedens produktionssetup. Samtidig er der brug for kvalificeret rådgivning til både virksomhederne og investorerne, der kan hjælpe til at beregne og synliggøre en bæredygtig forretningsmodel for investeringen.

Hvis det lykkes at overkomme disse barrierer, vil mange danske virksomheder kunne beholde produktionen i Danmark uden at tabe international konkurrenceevne, hvilket vil skabe afledte effekter hos underleverandører og serviceerhverv. Det vil også medføre, at danske virksomheder kan opbygge en international førerposition i installation, servicering og vedligehold af robotter, hvilket kan blive begyndelsen på Danmarks næste eksporteventyr.

Den regionale udviklingskage – hvem får hvad?

Danmark modtager i perioden 2014-2020 cirka 3 milliarder kroner fra EU i form af de såkaldte ‘strukturfonde’. Disse midler udgør cirka halvdelen af budgetterne for de mange spændende erhvervsudviklingsprojekter rundt om i landet, som gennemføres i disse år inden for bl.a. innovation, iværksætteri, grøn omstilling, uddannelse, og beskæftigelsesfremme. Erfaringer, pointer og indsigter udgør omdrejningspunktet for denne blog.

Af de strukturfondsmidler, Danmark modtager fra EU, fordeles cirka 2,4 milliarder til de regionale vækstfora, som udvælger projekter, der matcher de strategiske prioriteter i de regionale vækst- og udviklingsstrategier. Midlerne til de regionale vækstfora er fordelt efter en fordelingsnøgle, der blandt andet tager hensyn til andelen af yderområder i de enkelte regioner og andelen af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse.

Nedenstående figur viser fordelingen af disse midler mellem de fem regioner og Bornholms Regionskommune over hele perioden (søjlerne). Det kan umiddelbart se ud til, at enkelte regioner bliver forfordelt. Tallene i de orange bokse viser dog fordelingen af midlerne per indbygger, hvilket balancerer billedet en del.

Stat01

I forhold til sidste periode (2007-2013) er midlerne, som Danmark modtager fra EU’s strukturfonde, reduceret med 30 %. Alle regioner har således færre midler at investere i erhvervsfremmeprojekter i indeværende periode, selvom reduktionen ikke er den samme i alle regioner. Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Bornholm Regionskommuner modtager alle 30 % færre midler, Region Midtjylland (-21%), Region Syddanmark (-19%) og Region Sjælland (-2%).

Som nedenstående figur viser, har Region Syddanmark således overtaget positionen som primær dansk modtager fra Region Nordjylland.

Stat03

Kilde: www.regionalt.erhvervsstyrelsen.dk (21. marts 2016).

Husk at følge vores blog om Regional Vækst ved at trykke ‘Follow’ i nederste højre hjørne af skærmen!