Så er vi i luften med evaluering af den regionale vækstindsats

COWI skal over de næste fem år rådgive og evaluere op mod 300 offentligt støttede vækstskabende initiativer. Målet er at påvise evidens for effekten af de enkelte projekter og sikre tværgående læring, der kan styrke vækstindsatsen fremadrettet.

​Hvordan skaber vi regional vækst? Det er hovedspørgsmålet i det ambitiøse rådgivnings- og evalueringsprojekt, som Erhvervsstyrelsen sammen med de fem danske regioner og Bornholms Regionskommune netop har iværksat.

COWI skal stå i spidsen for projektet, der konkret skal afdække effekten af de cirka tre milliarder kroner fra EU’s strukturfonde, som i perioden 2014-2020 tildeles en lang række danske regionale initiativer inden for blandt andet grøn omstilling, iværksætteri, klyngedannelse, samarbejde mellem erhvervsliv og vidensinstitutioner, kompetenceudvikling og teknologidreven udvikling.

Endvidere skal evalueringsindsatsen skabe tværgående viden og læring, som kan optimere de enkelte initiativer såvel som hele den danske regionale vækstindsats fremadrettet.

Læring på tværs af projekter

Jakob Dybdal Christensen, senior markedsleder i COWIs økonomi-, management-, og planlægningsdivision ser meget frem til at gå i gang med opgaven. Han fortæller:

“Oftest har disse typer af evalueringer foregået inden for det enkelte projekt. Imidlertid har vi rigtigt gode erfaringer med at rådgive og evaluere på tværs af projekter ud fra et standardiseret koncept, vi har udviklet. Det sikrer muligheder for at sammenligne og udvikle viden og best practices, som ultimativt betyder, at projekterne har en større chance for at blive en succes – og dermed skabe en øget vækst og beskæftigelse i de danske regioner.”

“En anden afgørende forskel i forhold til mere traditionelle evalueringer er, at vi er ‘ude i marken’ hos alle de enkelte projektejere, både ved opstart og undervejs i forløbet. Det sikrer, at vi er helt tæt på processen, og på den baggrund kan have en dialog om, hvordan projektet eventuelt kan forbedres.”

Processen i step

  1. COWI mødes ved projektets opstart med de enkelte projektledere og –ejere, hvor projektets delelementer gennemgås med henblik på at sikre sammenhæng mellem målene om vækst/beskæftigelse og projektets tilrettelæggelse. Som led i dette stiller COWI et nyudviklet digitalt hjælpeværktøj til rådighed. Værktøjet rummer konkrete erfaringer og anbefalinger fra 170 tidligere vækstinitiativer, som COWI har evalueret.
  2. Herefter gennemfører COWI midtvejs- og slutevalueringer af de mange indsatser. COWI gennemfører i denne sammenhæng, med samtlige projektledere, et stort antal interviews med projekternes partnere og deltagere samt e-surveys blandt de enkelte projekters interessenter. Formålet er at vurdere, hvordan de enkelte projekter kan optimeres, uddrage læring og ikke mindst undersøge, hvorvidt projekterne reelt bidrager til vækst og beskæftigelse.
  3. I løbet af projektperioden vil COWI gennemføre forskellige videndelingsaktiviteter på tværs af indsatsområder og landsdele. Det vil bl.a. være i form af temaanalyser, workshops etc.
Reklamer

One thought on “Så er vi i luften med evaluering af den regionale vækstindsats

  1. Næppe den bedste ide at sætte McKinsey til at analysere et område, der skal udvikles fremfor afvikles.

    Der er sikkert mange ressourcer som spildes i dette regi, men hovedproblemet er at en udviklingsstrategi, herunder først og fremmest at sikre SME værktøjer til at beskytte deres kunder i en verden, hvor store spilleres sætter sig på markedsdannelsen. Som vi ser på (fejl)håndteringen af ePrivacy, cloud, IOT og BigData er dette slet ikke på Erhvervsministeriets nethinde.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s