Den regionale udviklingskage – hvem får hvad?

Danmark modtager i perioden 2014-2020 cirka 3 milliarder kroner fra EU i form af de såkaldte ‘strukturfonde’. Disse midler udgør cirka halvdelen af budgetterne for de mange spændende erhvervsudviklingsprojekter rundt om i landet, som gennemføres i disse år inden for bl.a. innovation, iværksætteri, grøn omstilling, uddannelse, og beskæftigelsesfremme. Erfaringer, pointer og indsigter udgør omdrejningspunktet for denne blog.

Af de strukturfondsmidler, Danmark modtager fra EU, fordeles cirka 2,4 milliarder til de regionale vækstfora, som udvælger projekter, der matcher de strategiske prioriteter i de regionale vækst- og udviklingsstrategier. Midlerne til de regionale vækstfora er fordelt efter en fordelingsnøgle, der blandt andet tager hensyn til andelen af yderområder i de enkelte regioner og andelen af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse.

Nedenstående figur viser fordelingen af disse midler mellem de fem regioner og Bornholms Regionskommune over hele perioden (søjlerne). Det kan umiddelbart se ud til, at enkelte regioner bliver forfordelt. Tallene i de orange bokse viser dog fordelingen af midlerne per indbygger, hvilket balancerer billedet en del.

Stat01

I forhold til sidste periode (2007-2013) er midlerne, som Danmark modtager fra EU’s strukturfonde, reduceret med 30 %. Alle regioner har således færre midler at investere i erhvervsfremmeprojekter i indeværende periode, selvom reduktionen ikke er den samme i alle regioner. Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Bornholm Regionskommuner modtager alle 30 % færre midler, Region Midtjylland (-21%), Region Syddanmark (-19%) og Region Sjælland (-2%).

Som nedenstående figur viser, har Region Syddanmark således overtaget positionen som primær dansk modtager fra Region Nordjylland.

Stat03

Kilde: www.regionalt.erhvervsstyrelsen.dk (21. marts 2016).

Husk at følge vores blog om Regional Vækst ved at trykke ‘Follow’ i nederste højre hjørne af skærmen!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s