Hvilke kompetencer bliver efterspurgt i Industrialisering 4.0?

Adgangen til de rette kompetencer er en af de væsentligste barrierer for vækst i Danmark. Men efterspørgslen er i opbrud. De mest efterspurgte kompetencer er ikke de samme i dag som for bare 5 år siden. Noget kunne tyde på, at vi forsømmer de sociale og kognitive kompetencer i vores stræben efter at opkvalificere arbejdsstyrken til den 4. industrielle revolution.

I januar i år udgav World Economic Forum en stor analyse af den fremtidige efterspørgsel efter arbejdskraft. Analysen bygger på et survey blandt HR chefer for i alt 13 millioner ansatte over hele verden. Analysen viser at efterspørgslen er afhængig af såvel branchespecifikke såvel som geografiske forhold. En helt centralt driver for efterspørgslen er dog, hvad WEF betegner “den fjerde industrielle revolution”. Den fjerde industrielle revolution er betegnet som en tværgående digitalisering og automatisering på tværs af industrier – og forventes af WEF at resultere i stor ustabilitet i forholdet mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet i årene frem.

Ikke overraskende vil kompetencer inden for matematik og It i stigende grad blive efterspurgt. Men mere interessant er det, at WEF’s analyse også konkluderer, at der helt overordnet vil være større efterspørgsel efter sociale kompetencer (eks. v. evnen til at overbevise, indlevelse samt evne til at lære fra sig) end de smalle tekniske fagligheder knyttet til bl.a. håndtering af maskinel og programmering. Samtidig forventes også en stigende efterspørgsel bredt efter kognitive kompetencer så som kreativitet, logisk sans og problemforståelse samt processuelle kompetencer som evnen til at lytte og udvise kritisk sans.

I forrige uge publicerede Region Nordjylland en tilsvarende analyse af efterspørgslen efter kompetencer de kommende fem år (FREMKOM 3). Analysen bygger ligeledes på en stor undersøgelse blandt 1.600 nordjyske virksomheder . Interessant nok peger den nordjyske analyse på et tilsvarende mønster, som det WEF fremhæver. Generelt kan der ses en større efterspørgsel blandt nordjyske erhvervsdrivende efter “personlige kompetencer” knyttet til det kognitive forstået som kreativitet, innovation og problemløsning. Samtidig er det helt centralt, at fremtidens ansatte har en lang række sociale kompetencer. Kompetencer, der vil gøre dem i stand til at udvikle relationer, have processuel forståelse samt kommunikere og samarbejde. En mere snæver faglighed er stadig vigtig, men mindre væsentlig.

Fremkom 3, graf

Kilde: Fremkom 3 (COWI)

Efterspørgslen ændrer sig stadig hurtigere og formelle kompetencer, så som både kortere og længerevarende uddannelser, forældes hurtigere end nogensinde før. Det gør besiddelsen af sociale og kognitive kompetencer helt kritiske i forhold til at kunne imødegå en global konkurrence – hvor vinderne er dem der hurtigst tilpasser sig en ny virkelighed – hvor funktioner der til i går var helt uundværlige kan varetages at digitale systemer. Det traditionelle danske fokus på tillidsbaserede relationer, klar kommunikation, samarbejde og selvledelse i flade hierarkier giver Danmark et kæmpe forspring i forhold til at blive blandt fremtidens vindernationer i en “disrupted” erhvervsstruktur.

Tilbage står det centrale spørgsmål: Kan man styrke arbejdsstyrkens sociale og kognitive kompetencer inden for det format, som i dag anvendes i klassiske kompetenceudviklingsprojekter og –programmer?


Blogindlægget er skrevet af: Jakob Dybdal Christensen
JDCR

Jakob er Chief Market Manager i COWI. Han har de sidste 13 år arbejdet med politikudvikling, analyser og samarbejder knyttet til vækst og erhvervsudvikling i ind- og udland.

Følg Jakob på Twitter: @jakob_dybdal

 

Husk at følge vores blog om Regional Vækst ved at trykke ‘Follow’/’Følg’ i nederste højre hjørne af skærmen!

Alle synspunkter udtrykt i blogindlægget står alene for bloggerens egen regning og altså ikke udtryk for holdninger hos hverken COWI A/S eller hos opdragsgiverne for Evaluering af den regionale vækstindsats.

Reklamer

Det er ganske vist! Rygterne går om et nyt erhvervsfremmesystem

“Det er en frygtelig historie i hønsehuset” sagde en høne. Og så fortalte hun, så at fjerene rejste sig på de andre høns og hanen lod kammen falde.

Der er alment kendt i erhvervsfremme-miljøet, at Finansministeriet har bedt McKinsey m.fl. om at gennemføre en undersøgelse af det danske erhvervsfremmesystem. Undersøgelsen er varslet i regeringsgrundlaget fra sidste år: Regeringen vil gennemføre et eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen for at forenkle og fokusere midlerne.” Når man i to sammenhængende sætninger kan finde ordene McKinsey og “fokusere midlerne”, så ved vi godt, hvad klokken er slået: Der skal spares! Spørg bare i forsvaret, der for nogle år siden fik ‘hjælp’ af McKinsey til at finde en årlig besparelse på omkring 3 milliarder kroner.

Effektivisering er jo ikke nødvendigvis en dårlig ting. Tværtimod. Effektiviseringsøvelser kan give anledning til gode diskussioner om prioriteringer i indsatserne. Men det skal gøres ordentligt – og det kræver en åben diskussion, hvor præmisserne er kendte af alle. Den har vi endnu til gode. Og uden åbenhed bliver en fjer hurtigt til 10 høns.

3 udfordringer i erhvervsfremmesystemet

Konsulenterne bag eftersynet udfører loyalt deres opgave og kan naturligvis ikke referere fra undersøgelsen, mens den er i gang. Finansministeriet, er også meget tavse om undersøgelsen, men lidt har man dog løftet sløret for. Eftersynet bygger på tre hypoteser om det nuværende erhvervsfremmesystem:

1) Indsatsen er uigennemsigtig for virksomhederne

2) Der anvendes mange ressourcer på administration og koordination

3) Der kan være uhensigtsmæssige overlap

De fleste, der på den ene eller anden måde arbejder med erhvervsfremme, vil have svært ved helt at afvise disse hypoteser. Så langt, så godt. Alligevel er der grund til at være lidt bekymrede over fortolkningen af især sidstnævnte hypotese.

‘Problematiske overlap’ eller ‘værdifuld synergi’?

De seneste år har vi netop set en tendens til flere overlap i erhvervsfremmesystemet. Positive overlap. Klynge- og netværksorganisationerne, væksthusene, uddannelsesinstitutionerne og de lokale erhvervsråd er blevet langt bedre til at samarbejde. En positiv tendens. Frem for at “dele virksomhederne mellem sig” (for at undgå overlap) har vi set eksempler på, at repræsentanter fra et væksthus (med generelle kompetencer inden for forretningsudvikling) besøger en virksomhed i fællesskab med en repræsentant fra en klyngeorganisation (med en mere branchespecifik indsigt), så virksomheden oplever en mere holistisk rådgivning. På samme måde kan øjensynlige overlap mellem den lokale erhvervsservice og regionale initiativer i mange tilfælde reelt være udtryk for værdifulde synergier – fra et virksomhedsperspektiv, vel at mærke.

Ganske rigtigt er det dog ofte forvirrende for virksomhederne at gennemskue, hvor I systemet der kan hentes hjælp (jf. hypotese 1). Det bør dog ikke betyde, at arbejdet med at skabe mere synergi (og overlap) rulles tilbage. Udfordringen ligger fortrinsvis i at sikre en tydeligere kommunikation til virksomhederne, og at fortsætte indsatsen for styrket koordination.

Lad os se frem til resultaterne af Finansministeriets ‘eftersyn’, før rygtemøllen får skabt en alles-kamp-mod-alle, hvor diverse erhvervsfremmeorganisationer hele tiden ser sig over skulderen for at undgå en sparekniv i ryggen. Men lad os også få en åben og god debat om de hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige overlap i erhvervsfremmesystemet. Det vil skabe kvalitet i – og ikke mindst bedre ejerskab for – en fremtidig struktur. Og dét er ganske vist!


Blogindlægget er skrevet af: Martin Aage Welzel

MAWL, foto

Martin er projektleder for evaluering af den regionale vækstindsats, der med afsæt i evalueringer af flere end 250 erhvervsudviklingsprojekter fra hele landet i perioden 2014-2020 skal indsamle erfaringer om erhvervsudvikling. Martin har de sidste fem år medvirket i evaluering af mere end 170 danske erhvervsudviklingsprojekter og -programmer.

Følg Martin på Twitter: @martinwelzel

Husk at følge vores blog om Regional Vækst ved at trykke ‘Follow’ i nederste højre hjørne af skærmen!

Alle synspunkter udtrykt i blogindlægget står alene for bloggerens egen regning og altså ikke udtryk for holdninger hos hverken COWI A/S eller hos opdragsgiverne for Evaluering af den regionale vækstindsats.

Hvordan robotter kan skabe jobs – i stedet for at fjerne dem

I Kraftwerks legendariske nummer, The Robots, synger robotterne “We are programmed just to do / anything you want us to”. Og hvorfor ikke tage dem på ordet og sætte dem i gang med at skabe jobs? Robotter kan fjerne jobs, men de kan også skabe dem. Jobskabelse via robotteknologi sker dog ikke – så at sige – per automatik. Vi har gennem vores evalueringer af EU-finansierede automatiseringsprojekter (bl.a. Automation i Syd og SAFIR) identificeret nogle centrale barrierer, der skal overkommes.

Ifølge en undersøgelse fra tænketanken Cevea er 92.000 manuelle jobs forsvundet, fordi virksomhederne har satset på automatisering og digitalisering, og de kommende fem får forventes yderligere 100.000 jobs at forsvinde. Målt efter international standard placerer de danske produktionsvirksomheder sig dog allerede ganske pænt i forhold til deres udenlandske konkurrenter, når det gælder anvendelsen af automatiseringsløsninger.

Det er en myte, at automatisering og robotteknologi er ensbetydende med ‘jobløs vækst’. Automatisering kan blive en vigtig motor for jobskabelse – også i små og mellemstore virksomheder. Gennem en række evalueringer af erhvervsudviklingsprojekter, der havde til formål at introducere automatisering til mindre produktionsvirksomheder som en vej til vækst, er det blevet tydeligt for os, at tre centrale udfordringer skal overkommes:

1. Behov for kvalificeret arbejdskraft. Mens mere automatisering medfører faldende efterspørgsel efter ufaglærte, betyder det også øget efterspørgsel efter en række andre faggrupper – eksempelvis industriteknikere, elektrikere, værktøjsmagere samt en række ingeniørretninger. For at sikre jobvækst via automatisering, er det afgørende, at uddannelses- og beskæftigelsessystemet geares til at opkvalificere og efteruddanne medarbejdere til netop de faggrupper, der bliver efterspørgsel efter.

2. Fokus på agil og brugervenlig teknologi. De mindre danske produktionsvirksomheder har behov for effektivt at kunne producere små produktionsserier med stor variation, hvilket kræver robotter, der hurtigt kan tilpasses nye arbejdsopgaver. Derudover skal medarbejdere uden en lang teknisk uddannelsesbaggrund kunne betjene robotterne, hvilket gør det nødvendigt at udvikle mere brugervenlige interfaces for fremtidens robotter.

3. Adgang til risikovillig kapital. Det er afgørende, at virksomhederne tør at investere i automatiseringsløsninger og at de kan rejse den nødvendige kapital til investeringerne. Det er derfor afgørende, at virksomhederne har adgang til kvalificeret rådgivning om tilpasning af automatiseringsløsninger til virksomhedens produktionssetup. Samtidig er der brug for kvalificeret rådgivning til både virksomhederne og investorerne, der kan hjælpe til at beregne og synliggøre en bæredygtig forretningsmodel for investeringen.

Hvis det lykkes at overkomme disse barrierer, vil mange danske virksomheder kunne beholde produktionen i Danmark uden at tabe international konkurrenceevne, hvilket vil skabe afledte effekter hos underleverandører og serviceerhverv. Det vil også medføre, at danske virksomheder kan opbygge en international førerposition i installation, servicering og vedligehold af robotter, hvilket kan blive begyndelsen på Danmarks næste eksporteventyr.