Hvilke kompetencer bliver efterspurgt i Industrialisering 4.0?

Adgangen til de rette kompetencer er en af de væsentligste barrierer for vækst i Danmark. Men efterspørgslen er i opbrud. De mest efterspurgte kompetencer er ikke de samme i dag som for bare 5 år siden. Noget kunne tyde på, at vi forsømmer de sociale og kognitive kompetencer i vores stræben efter at opkvalificere arbejdsstyrken til den 4. industrielle revolution.

I januar i år udgav World Economic Forum en stor analyse af den fremtidige efterspørgsel efter arbejdskraft. Analysen bygger på et survey blandt HR chefer for i alt 13 millioner ansatte over hele verden. Analysen viser at efterspørgslen er afhængig af såvel branchespecifikke såvel som geografiske forhold. En helt centralt driver for efterspørgslen er dog, hvad WEF betegner “den fjerde industrielle revolution”. Den fjerde industrielle revolution er betegnet som en tværgående digitalisering og automatisering på tværs af industrier – og forventes af WEF at resultere i stor ustabilitet i forholdet mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet i årene frem.

Ikke overraskende vil kompetencer inden for matematik og It i stigende grad blive efterspurgt. Men mere interessant er det, at WEF’s analyse også konkluderer, at der helt overordnet vil være større efterspørgsel efter sociale kompetencer (eks. v. evnen til at overbevise, indlevelse samt evne til at lære fra sig) end de smalle tekniske fagligheder knyttet til bl.a. håndtering af maskinel og programmering. Samtidig forventes også en stigende efterspørgsel bredt efter kognitive kompetencer så som kreativitet, logisk sans og problemforståelse samt processuelle kompetencer som evnen til at lytte og udvise kritisk sans.

I forrige uge publicerede Region Nordjylland en tilsvarende analyse af efterspørgslen efter kompetencer de kommende fem år (FREMKOM 3). Analysen bygger ligeledes på en stor undersøgelse blandt 1.600 nordjyske virksomheder . Interessant nok peger den nordjyske analyse på et tilsvarende mønster, som det WEF fremhæver. Generelt kan der ses en større efterspørgsel blandt nordjyske erhvervsdrivende efter “personlige kompetencer” knyttet til det kognitive forstået som kreativitet, innovation og problemløsning. Samtidig er det helt centralt, at fremtidens ansatte har en lang række sociale kompetencer. Kompetencer, der vil gøre dem i stand til at udvikle relationer, have processuel forståelse samt kommunikere og samarbejde. En mere snæver faglighed er stadig vigtig, men mindre væsentlig.

Fremkom 3, graf

Kilde: Fremkom 3 (COWI)

Efterspørgslen ændrer sig stadig hurtigere og formelle kompetencer, så som både kortere og længerevarende uddannelser, forældes hurtigere end nogensinde før. Det gør besiddelsen af sociale og kognitive kompetencer helt kritiske i forhold til at kunne imødegå en global konkurrence – hvor vinderne er dem der hurtigst tilpasser sig en ny virkelighed – hvor funktioner der til i går var helt uundværlige kan varetages at digitale systemer. Det traditionelle danske fokus på tillidsbaserede relationer, klar kommunikation, samarbejde og selvledelse i flade hierarkier giver Danmark et kæmpe forspring i forhold til at blive blandt fremtidens vindernationer i en “disrupted” erhvervsstruktur.

Tilbage står det centrale spørgsmål: Kan man styrke arbejdsstyrkens sociale og kognitive kompetencer inden for det format, som i dag anvendes i klassiske kompetenceudviklingsprojekter og –programmer?


Blogindlægget er skrevet af: Jakob Dybdal Christensen
JDCR

Jakob er Chief Market Manager i COWI. Han har de sidste 13 år arbejdet med politikudvikling, analyser og samarbejder knyttet til vækst og erhvervsudvikling i ind- og udland.

Følg Jakob på Twitter: @jakob_dybdal

 

Husk at følge vores blog om Regional Vækst ved at trykke ‘Follow’/’Følg’ i nederste højre hjørne af skærmen!

Alle synspunkter udtrykt i blogindlægget står alene for bloggerens egen regning og altså ikke udtryk for holdninger hos hverken COWI A/S eller hos opdragsgiverne for Evaluering af den regionale vækstindsats.

Reklamer

One thought on “Hvilke kompetencer bliver efterspurgt i Industrialisering 4.0?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s