Ønsker vi et rent efterspørgselsdrevet erhvervsfremmesystem?

I flere år har alt for mange erhvervsfremmeprojekter været udbudsdrevne, dvs. baseret på ‘gode ideer’, som der så efterfølgende skulle findes velvillige deltagere til – groft sagt. Men i forsøget på at kontrastyre væk fra denne tilgang, ser vi er der en risiko for at havne i den modsatte grøft. Vi stiller derfor spørgsmålet, om det er en nødvendig forudsætning for værdiskabende erhvervsfremmeindsatser, at der på forhånd altid er konstateret en tydelig efterspørgsel?

En af de hyppigste overskrifter på anbefalinger i vores evalueringer af erhvervsfremmeprojekter for 3-4 år siden var en variation af “Afdæk virksomhedernes efterspørgsel efter denne indsats, og tilrettelæg servicen herefter”. Der var en uheldig tendens til, at mange ‘spændende’ projekter blev udtænkt hos diverse erhvervsfremmeoperatører uden reelt at være forankret i erkendte behov i erhvervslivet. Det resulterede i, at ganske mange projekter kæmpede med at skabe interesse blandt potentielle projektdeltagere. Udfordringen eksisterer stadig, og anbefalingen er stadig at finde i flere af vores evalueringsrapporter. Men i de senere år er anbefalingen blevet et mantra i diskussionen af erhvervsfremmesystemet. Med andre ord: Vi har sejret ad helvede til… godt.

 

Er efterspørgsel en forudsætning for god erhvervsfremme?

Mantraet blev slået fast med syvtommersøm i Mckinsey og Co’s snart 1½ år gamle eftersyn af erhvervsfremmesystemet, hvor et af nøglespørgsmålene er: “Er systemet hovedsageligt efterspørgselsdrevet, og tilgodeser det virksomheders behov – eller er det i højere grad udbudsdrevet?” Det er en meget vigtig diskussion, og vi glæder os over, at den er kommet høj på dagsordenen. Men det rejser også spørgsmålet: Er det udelukkende virksomhedernes erkendte behov, der skal adresseres gennem erhvervsfremmeinitiativer – eller bør en erhvervsfremmeindsats også have som mål at fremdrive en efterspørgsel i målgruppen? Man kan endda argumentere for, at erhvervsfremmesystemets primære opgave bør være at igangsætte indsatser, som ikke er tydeligt efterspurgte og som ikke bare kan tilbydes af forskellige aktører uden offentlig støtte.

 

At skabe en efterspørgsel kan have værdi i sig selv

En DI-undersøgelse fra i år viste, at en tredjedel af danske SMV’er vurderer, at digitalisering ikke vil have betydning for deres muligheder for vækst. Skal man på den baggrund nøjes med at ‘prædike for de allerede omvendte’ – eller skal man have en ambition om at drive en digital udvikling, der kan indfri vækstpotentialet hos endnu flere virksomheder? Vi har set stribevis af eksempler på erhvervsfremmeindsatser, der ved at give SMV’er indsigt i nye muligheder er med til at drive en efterspørgsel efter services, der kan styrke SMV’ernes konkurrenceevne. Blandt eksemplerne er flere projekter i Region Syddanmark, der screener SMV’ernes potentiale for ressourceeffektivitet og præsenterer dem for business cases på indkøb af alt fra robotløsninger til energibesparende løsninger. Med relativt fornuftige tilbagebetalingstider er disse tiltag med til at nedbringe virksomhedernes omkostninger og dermed styrke deres konkurrenceevne. Eller projekter i Region Sjælland, der præsenterer fremstillingsvirksomheder for cirkulære forretningsmodeller, som giver dem en indtægt på deres restprodukter i stedet for en udgift til bortskaffelse. Kort sagt kan erhvervsfremmetiltag åbne mange nye muligheder for virksomhederne, som de ikke på forhånd efterspurgte. Det allerbedste eksempel er måske klyngesamarbejder, som kræver langsigtede investeringer, men som meget sjældent opbygges på baggrund af en udbredt eksisterende efterspørgsel hos virksomhederne.

 

Flere indsatser hjælper også udsatte borgere, der ikke efterspørger denne hjælp

Også i mange af de projekter, der støttes gennem EU’s Socialfond og har mennesker frem for virksomheder som målgruppe, er spørgsmålet om efterspørgsel relevant. I mange af disse projekter er målgruppen udsatte borgere, som indsatserne skal forsøge at bringe i job eller uddannelse. Disse deltagere oplever dog forskellige barrierer for, at de kan se sig selv som en del af arbejdsmarkedet eller en uddannelse. Med andre ord tager disse projekter ganske ofte ikke udgangspunkt i en umiddelbar efterspørgsel hos målgruppen. De bedste projekter formår via helhedsorienterede indsatser at nedbryde borgerens barrierer, og øge deres evner og motivation for at indgå på arbejdsmarkedet eller en uddannelse. Det er derfor et helt centralt element i disse projekter at motivere og skabe en efterspørgsel eller synliggøre et behov i målgruppen, der matcher det samfundsmæssige behov for at bringe denne målgruppe i job eller uddannelse.

 

Så… hvad gør vi?

Det er vigtigt, at man i projektformuleringsfasen gør sig overvejelser om målgruppens efterspørgsel. Er der tale om en indsats, der i overvejende grad er tilrettelagt på baggrund af en erkendt efterspørgsel i målgruppen? Er der behov for yderligere at efterprøve denne efterspørgsel (f.eks. gennem pretotyping)? Eller er der omvendt brug for at skabe en efterspørgsel efter en service – og i så fald, hvordan skaber man indsigt i projektets værdiskabelse i målgruppen? Vi har set flere interessante eksempler på, hvordan man forsøger at adressere disse spørgsmål i praksis. I nogle projekter har man etableret ekspertpaneler, der både består af virksomhedsrepræsentanter og personer med indsigt i analysebaserede eller forskningsbaserede potentialer for vækst. Andre indsatser har med varierende ihærdighed allieret sig med brancheorganisationer, der ofte har en bedre indsigt i virksomhedernes erkendte og ikke-erkendte udviklingsbehov, som begge bør kunne adresseres gennem erhvervsfremmeinitiativer.


 

Blogindlægget er skrevet af: Martin Aage Welzel og Morten Brunø

MAWL2017_portræt2.JPGMOBR2Martin og Morten udgør projektledelsen for evaluering af den regionale vækstindsats, der med afsæt i evalueringer af flere end 250 erhvervsudviklingsprojekter fra hele landet i perioden 2014-2020 skal indsamle erfaringer om erhvervsudvikling. Følg dem på Twitter: @martinwelzel og @Morten_B_B

Husk at følge vores blog ved at trykke ‘Follow’ i nederste højre hjørne af skærmen!

Alle synspunkter udtrykt i blogindlægget står alene for bloggerens egen regning og altså ikke udtryk for holdninger hos hverken COWI A/S eller hos opdragsgiverne for Evaluering af den regionale vækstindsats.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s