Erhvervsfremme handler (først og fremmest) om mennesker

Succesfuld erhvervsfremme handler mere om psykologi end om indsigt i vækst-drivere og forretningsforståelse. Vi vover postulatet. I dette blogindlæg slår vi i hvert fald et slag for behovet for at anerkende de menneskelige motiver bag vækst som en af hjørnestenene i succesfuld erhvervsfremme.

TILLID (og Tordenskjolds soldater). At indgå i et udviklingsprojekt kræver tid og ressourcer for de deltagende virksomheder, og udgør som sådan også en økonomisk risiko for dem. Virksomhedslederne skal kunne turde stole på, at deres investering også resulterer i et reelt nettoudbytte. Derfor handler deltagelse i udviklingsprojekter i høj grad om der er tillid mellem virksomhedsrepræsentanten og repræsentanten fra projektet. Det er i vores evalueringer tydeligt, at en projektoperatør, der på forhånd har opbygget en solid indsigt i den enkelte virksomheds styrker, svagheder og potentialer og derigennem skabt et tillidsforhold med virksomhedens ledelse, har lettere ved at rekruttere virksomheder til projekterne. Derfor ser vi ofte, at de regionale væksthuse har større held til at skabe tilslutning til en vækstindsats end andre operatører (ofte uddannelsesinstitutioner), der ofte skal skabe helt nye kontakter til de potentielle virksomhedsdeltagere. Bagsiden af medaljen kan blive, at Væksthusets deltagere får karakter af Tordenskjolds soldater, men når tillid er en grundpræmis, er dette måske ikke så overraskende.

AMBITIONER (eller ‘BMW-syndromet’). Som led i rekrutteringen screener projektoperatørerne i mange tilfælde aspirerende deltagere for deres ‘kapacitet’ og ‘vilje’ til vækst. Virksomhedernes kapacitet til at vækste er der mange af håndfaste virkemidler til at vurdere og styrke. F.eks. vurdering af skalérbarheden i virksomhedens forretningsmodel, adgang til kapital, kompetenceniveau, bestyrelsens strategiske prioriteter m.v.. Men viljen – forstået som motivation, er langt sværere at forholde sig til. Ofte omtales dette som at virksomheden skal ‘brænde for det’ eller have ‘dét i sig’. Ganske ofte kan vi konstatere, at en betydelig del af en potentiel målgruppe for et projekt er smittet af det såkaldte ‘BMW-syndrom’, der er et klassisk udbredt fænomen blandt virksomhedsledere, der har opnået deres umiddelbare mål om succes, har fået mættet den største appetit, og derfor ikke er interesseret i nye risikable udviklingsprojekter. Det vil sige: BMW’en holder allerede i garagen – og der skulle den helst blive ved med at holde. Derfor er det vores erfaring, at virksomhedsledere som en del af vurderingen af deres ‘vilje til vækst’ skal være i stand til at stille nye konkrete mål, de ønsker – eller helst brænder for – at nå. Og i denne forbindelse er det vigtigt, at målene ikke bliver opstillet for virksomhedslederne, men at de selv stiller dem.

MISUNDELSE (so ein Ding muss ich auch haben). “Hvis naboen har fået et udbytte, kan jeg måske også få det” synes at være et udbredt rationale hos SMV’er. Men selvom one-size sjældent ‘fits all’, er der noget om snakken. Derfor ser vi ofte, at konkrete succeshistorier er et godt redskab til at præsentere virksomhedsledere for, hvordan erhvervsfremmeindsatser kan skabe værdi for deres virksomhed. God formidling af succeshistorier – og allerhelst fra nabovirksomhedens egen mund – virker langt mere effektivt end teoretiske forklaringer om, hvorfor projektet kan styrke virksomhedernes vækst. Derfor opfordrer vi projektoperatører til at styrke dialogen med erhvervslivet gennem løbende formidling af gode cases fra indsatserne.

Man bør ikke slippe de instrumentelle overvejelser, når nye indsatser tilrettelægges og målgruppen skal vurderes, men åbne øjnene mere for, at erhvervsfremme i høj grad handler om mennesker.


Blogindlægget er skrevet af: Morten Brunø

MOBR_jpg

Morten er evalueringsspecialist i COWI. Han indgår i projektledelsen for evalueringen af den regionale vækstindsats.

Følg Morten på Twitter: @Morten_B_B

 

 

Husk at følge vores blog om Regional Vækst ved at trykke ‘Follow’/’Følg’ i nederste højre hjørne af skærmen!

Alle synspunkter udtrykt i blogindlægget står alene for bloggerens egen regning og altså ikke udtryk for holdninger hos hverken COWI A/S eller hos opdragsgiverne for Evaluering af den regionale vækstindsats.

 

Reklamer

Den røde tråd til vækst går via ‘personlige kompetencer’

I fremtiden vil ‘personlige kompetencer’ være i højsædet, når virksomhederne skal rekruttere arbejdskraft (læs også dette blogindlæg). Men HVILKE personlige kompetencer bliver efterspurgt? og hvordan kan udviklingen af disse kompetencer understøttes? Vi afsøger nogle af svarene i dette blogindlæg.

Accelerationen i den teknologiske udvikling, globaliseringen og udviklingen af nye organisationsformer skærper nødvendigheden af de rette personlige kompetencer. Personlige kompetencer, bliver i stigende grad en forudsætning for at kunne drive moderne arbejdsprocesser og vil være mange menneskers fortsatte berettigelse over for den fremstormende robotteknologi (læs vores blogindlæg om automatisering). Sat på spidsen kan man sige, at de personlige kompetencer i høj grad bliver forudsætningen for at kunne sætte faglige kompetencer i spil. Men hvad skal overhovedet forstås med ‘personlige kompetencer’?

3 centrale personlige kompetencer

Særligt tre personlige kompetencer vil i fremtiden blive efterspurgt af virksomhederne ifølge FremKom 3-analysen udført af COWI for Region Nordjylland, januar 2016:

Proceskompetencer er evne til at overskue sammenhænge i arbejdsprocesserne på både på micro- og makroniveau. Det sker eksempelvis ved at kunne se betydningen af sine egne arbejdsopgaver i forhold til resten af arbejdsprocesserne i virksomheden. Endvidere at kunne reflektere over sine egne arbejdsprocesser og løbende optimere og udvikle dem med fokus på merværdi for virksomheden i form af eksempelvis profit og udvikling af produkt eller ydelse.

Relationelle kompetencer dækker over evnen til at formidle, skabe kontakt og netværk internt i en virksomhed og eksternt.  Det kan eksempelvis ske ved at kunne sætte sig ind i sine kunders eller medarbejderes situation og evne at handle med afsæt i denne forståelse med henblik på at skabe værdi for organisationen. Det eksempelvis i form af øget og tættere samarbejde om løsning af tværfaglige komplekse opgaver eller mersalg til eksisterende kunder.

Kommunikative kompetencer omfatter at kunne kommunikere målrettet og succesfuldt sprogligt og nonverbalt og derigennem sikre og skabe merværdi for organisationen. Det kan eksempelvis foregå ved have forståelse og evne til at anvende sproget som et redskab for at skabe motivation og forståelse for en arbejdsproces eller til at facilitere samarbejde eller samskabelse mellem eller med faggrupper, kunder eller borgere.

Fokus på personlige kompetencer i uddannelsessystemet og i erhvervslivet

De personlige kompetencer skal understøttes, udvikles og styrkes for på sigt at sikre virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft. Derfor løser det ikke udfordringen alene at arbejde mod opkvalificering af ufaglærte til faglært niveau og få flere unge til at vælge naturfaglige uddannelser et cetera. Men hvordan?

Samspillet mellem personlige og faglige kompetencer styrkes især i konkrete arbejdssituationer. Uddannelsessystemet – på alle niveauer – bør endnu mere end det er tilfældet i dag, styrke fokus på at sikre og understøtte, at læring og viden opstår i en konkret arbejdssituation med andre.  Veksling mellem skoleuddannelse og praktikoplæring, er en god  måde at fremme samspillet mellem faglige og personlige kompetencer , fordi de faglige kompetencer får mulighed for at komme i spil i en konkret arbejdssituation . Samarbejde mellem virksomheder og studerende er ikke kun en god måde at give virksomhederne nye input og de studerende relevante studieprojekter. På sigt er det med til at forme og udvikle de personlige kompetencer, der kan sikre virksomhederne adgang til de medarbejderprofiler, de ønsker.

I et vækstperspektiv er personlige kompetencer dog ikke kun et fokus for virksomhedernes krav til fremtidens arbejdsstyrke. De personlige kompetencer hos medarbejderne er i dag en af de vigtigste ressourcer for en virksomhed. Og endnu vigtigere er måske de personlige kompetencer hos de virksomhedsledere, der skal føre virksomhederne ind i den fjerde industrielle revolution. I den regionale erhvervsfremmeindsats gennemføres i øjeblikket flere projekter så som Vækstrettet Kompetenceudvikling (Væksthus Hovedstadsregionen) og Strategisk Kompetenceudvikling (Væksthus Syddanmark), som begge indeholder forløb med fokus på virksomhedslederes personlige kompetencer. Begge projekter bygger på de gode erfaringer fra det nationale projekt Vækst Via Ledelse, som i 2012-2014 involverede mere end 600 små- og mellemstore virksomheder. Vi glæder os til at følge og evaluere projekterne og vil naturligvis dele erfaringerne fra disse og lignende projekter her på bloggen.


Blogindlægget er skrevet af: Morten Brunø og Christina Helene Meling Brun Paulsen

MOBR_jpg

 

Morten er evalueringsspecialist i COWI. Han indgår i projektledelsen for evalueringen af den regionale vækstindsats.

Følg Morten på Twitter: @Morten_B_B

 

CHMP

 

Christina er spcialist i krydsfeltet mellem sundhed, arbejdsmarked og uddannelse og arbejder med fremtidens kompetencer. Christina er en af hovedforfatterne på FremKom3.

 

Husk at følge vores blog om Regional Vækst ved at trykke ‘Follow’/’Følg’ i nederste højre hjørne af skærmen!

Alle synspunkter udtrykt i blogindlægget står alene for bloggerens egen regning og altså ikke udtryk for holdninger hos hverken COWI A/S eller hos opdragsgiverne for Evaluering af den regionale vækstindsats.

Vækst via digitalisering: 2 veje for virksomhederne og 3 for regionerne

Der er overordnet to veje, virksomhederne kan tage for at udnytte digitalisering til at skabe vækst: den reaktive og den proaktive – med det største vækstpotentiale i sidstnævnte. I den regionale vækstindsats peger vi på tre virkemidler til at hjælpe virksomhederne med at realisere det digitale vækstpotentiale.

Med afsæt i en nylig gennemført undersøgelse af revisionshuset PwC blev digitalisering udråbt til “verdens bedste investering”. Udmeldingen er den kondenserede konklusion på en undersøgelse gennemført på baggrund af input fra 2.100 virksomheder fra hele verden. Ifølge undersøgelsen forventer virksomhederne tilsammen at investere 1,2 milliarder euro i ny teknologi om året frem til 2020. Mere end halvdelen af virksomhederne forventer, at investeringerne har tjent sig hjem i løbet af to år.

To tilgange til digitalisering som vækstdriver

Digitalisering er i sig selv relevant for danske virksomheder, fordi nye digitale løsninger gør det muligt at optimere arbejdsgange og processer, og dermed kan investeringen i digitalisering reducere virksomhedernes omkostninger. Et reduceret omkostningsniveau styrker virksomhedens konkurrenceevne og dermed forudsætningen for vækst. Denne tilgang rummer et stort potentiale for danske virksomheder, men der er også grænser for, hvor højt effektiviteten på sigt kan presses op.

Den mere lovende vej til vækst er derfor at styrke deres konkurrencefordele ved at gentænke deres forretningsmodeller digitalt (tør man bruge hurra-ordet ‘disruption’?). Det kan f.eks. være ved digitalisering af virksomhedens distribution, brug af Big Data, salg og marketing via mobile apps, kobling af virksomhedens produkt til en digital platform (Internet of Things) og så videre.

Men det digitale eventyr er ikke bare sjov og ballade, men en benhård konkurrence om markedsandele. De teknologiske frontløbere styrker deres forudsætninger for at positionere sig som markedsledere. De virksomheder, der forpasser chancen, risikerer at komme til at friste tilværelsen i bunden af markedet, hvor pris ofte er det centrale konkurrenceparameter. Med det danske lønniveau in mente er dette en bekymrende fremtidsudsigt for de fleste danske virksomheder.

(Mindst) tre måder at hjælpe virksomhederne

Men hvordan kan vi så hjælpe virksomhederne? Den regionale erhvervsfremmeindsats (temaet for denne blog) har tre primære virkemidler til at hjælpe virksomhederne med at udnytte den 4. industris revolutions muligheder: vidensamarbejder, kompetenceudvikling og hjælp til nye forretningsmodeller. Det er vores foreløbige vurdering, at der er et uudnyttet (digitalt) potentiale i særligt de to sidstnævnte.

Vidensamarbejder om digitale vækstpotentialer er ikke noget nyt i regionerne. I Region Nordjylland har man i flere år støttet IKT-klyngen BrainsBusiness, der faciliterer samarbejde mellem vidensinstitutioner og virksomheder. Og i Region Midtjylland har man for alvor taget fat på at udnytte BigData til at løse samfundsmæssige udfordringer i samarbejder mellem vidensinstitutioner og virksomheder bl.a. gennem det EU-støttede projekt ‘Innovativ brug af BigData‘. Digitalisering via vidensamarbejder begrænser sig dog ofte til inddragelse af IKT-virksomheder.

I forhold til at bruge kompetenceudvikling som virkemiddel lancerede Erhvervsstyrelsen i foråret et nationalt initiativ finansieret af EU Socialfond, som skal adressere udfordringen med manglende digitalt mindset hos ledere og medarbejdere i små og mellemstore virksomheder og styrke deres anvendelse af e-handel og digitalisering. Programmet vil give virksomhederne mulighed for at adressere en af de væsentligste udfordringer, der er forbundet med udbredelsen af nye digitale løsninger, nemlig behovet for kvalificeret arbejdskraft.

Den tredje mulighed er med støtte fra EU’s Regionalfond at hjælpe SMV’er med at udvikle nye forretningsplaner. I dag fokuserer disse indsatser typisk på produktudvikling, markedsføring eller internationalisering, imens digitalisering ofte spiller en birolle. Spørgsmålet er, om ikke flere af de EU-midler, som i dag finansierer et stort korps af eksterne rådgiveres arbejde med SMV’ernes forretningsmodeller, kunne bruges mere fokuseret? I bestræbelserne på at skabe flere vækstvirksomheder er det måske en overvejelse værd at øremærke flere midler (som en del af visse projekter) til at hjælpe SMV’er med at disrupte deres forretningsmodeller ud fra et digitalt perspektiv. Gennem vores evalueringer af op mod 250 erhvervsfremmeindsatser i hele landet vil vi i de kommende år, via spørgeskemaer, følge op på, hvor stor udbredelsen af den ‘digitale rådgivning’ bliver, så stay tuned her på bloggen!


Blogindlægget er skrevet af: Morten Brunø

MOBR_jpg

Morten er evalueringsspecialist i COWI. Han indgår i projektledelsen for evalueringen af den regionale vækstindsats.

Følg Morten på Twitter: @Morten_B_B

 

 

Husk at følge vores blog om Regional Vækst ved at trykke ‘Follow’/’Følg’ i nederste højre hjørne af skærmen!

Alle synspunkter udtrykt i blogindlægget står alene for bloggerens egen regning og altså ikke udtryk for holdninger hos hverken COWI A/S eller hos opdragsgiverne for Evaluering af den regionale vækstindsats.

Hvordan robotter kan skabe jobs – i stedet for at fjerne dem

I Kraftwerks legendariske nummer, The Robots, synger robotterne “We are programmed just to do / anything you want us to”. Og hvorfor ikke tage dem på ordet og sætte dem i gang med at skabe jobs? Robotter kan fjerne jobs, men de kan også skabe dem. Jobskabelse via robotteknologi sker dog ikke – så at sige – per automatik. Vi har gennem vores evalueringer af EU-finansierede automatiseringsprojekter (bl.a. Automation i Syd og SAFIR) identificeret nogle centrale barrierer, der skal overkommes.

Ifølge en undersøgelse fra tænketanken Cevea er 92.000 manuelle jobs forsvundet, fordi virksomhederne har satset på automatisering og digitalisering, og de kommende fem får forventes yderligere 100.000 jobs at forsvinde. Målt efter international standard placerer de danske produktionsvirksomheder sig dog allerede ganske pænt i forhold til deres udenlandske konkurrenter, når det gælder anvendelsen af automatiseringsløsninger.

Det er en myte, at automatisering og robotteknologi er ensbetydende med ‘jobløs vækst’. Automatisering kan blive en vigtig motor for jobskabelse – også i små og mellemstore virksomheder. Gennem en række evalueringer af erhvervsudviklingsprojekter, der havde til formål at introducere automatisering til mindre produktionsvirksomheder som en vej til vækst, er det blevet tydeligt for os, at tre centrale udfordringer skal overkommes:

1. Behov for kvalificeret arbejdskraft. Mens mere automatisering medfører faldende efterspørgsel efter ufaglærte, betyder det også øget efterspørgsel efter en række andre faggrupper – eksempelvis industriteknikere, elektrikere, værktøjsmagere samt en række ingeniørretninger. For at sikre jobvækst via automatisering, er det afgørende, at uddannelses- og beskæftigelsessystemet geares til at opkvalificere og efteruddanne medarbejdere til netop de faggrupper, der bliver efterspørgsel efter.

2. Fokus på agil og brugervenlig teknologi. De mindre danske produktionsvirksomheder har behov for effektivt at kunne producere små produktionsserier med stor variation, hvilket kræver robotter, der hurtigt kan tilpasses nye arbejdsopgaver. Derudover skal medarbejdere uden en lang teknisk uddannelsesbaggrund kunne betjene robotterne, hvilket gør det nødvendigt at udvikle mere brugervenlige interfaces for fremtidens robotter.

3. Adgang til risikovillig kapital. Det er afgørende, at virksomhederne tør at investere i automatiseringsløsninger og at de kan rejse den nødvendige kapital til investeringerne. Det er derfor afgørende, at virksomhederne har adgang til kvalificeret rådgivning om tilpasning af automatiseringsløsninger til virksomhedens produktionssetup. Samtidig er der brug for kvalificeret rådgivning til både virksomhederne og investorerne, der kan hjælpe til at beregne og synliggøre en bæredygtig forretningsmodel for investeringen.

Hvis det lykkes at overkomme disse barrierer, vil mange danske virksomheder kunne beholde produktionen i Danmark uden at tabe international konkurrenceevne, hvilket vil skabe afledte effekter hos underleverandører og serviceerhverv. Det vil også medføre, at danske virksomheder kan opbygge en international førerposition i installation, servicering og vedligehold af robotter, hvilket kan blive begyndelsen på Danmarks næste eksporteventyr.